Vores Projekter

Her kan du læse om vores igangværende og kommende projekter i Kenya og se nyheder og film på vores sociale medier.

Vi bidrager positivt til det store verdensbudget.

Gokenya Change er en dedikeret organisation, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for Masai-folket i Kenya. Vores mission er at skabe bæredygtige løsninger, der adresserer de udfordringer, som dette samfund står overfor. Vi tror på, at vi ved at styrke lokalsamfundene og fremme ligestilling kan skabe en bedre fremtid for alle.

Vores projekter har altid et læringsperspektiv og er primært centreret omkring vand, skorsten og afgrøder. Vi tilfører mindst muligt og bruger det de har. Vi handler så lokalt som muligt.

Vi arbejder tæt sammen med Masai-folket for at sikre, at de har adgang til sikre boliger og rene energikilder. Gennem innovative initiativer som bygning af kaminer med skorstene og installation af solcellelamper hjælper vi med at reducere CO2-udslip og forbedre sundhedsforholdene i deres hjem.

Vores fokus på bæredygtig energi inkluderer også etablering af vandforsyning via rør og pumper, der giver vand til dyrkning af vitaminrige afgrøder. Vi har både vandprojekter og et spirende drivhusprojekt.

Vi har et stærkt fokus på ligestilling og arbejder aktivt for at inddrage mændene og styrke kvinders rettigheder. Vi støtter iværksætteri med viden, refleksion, små lån og meningsfulde jobs så der skabes stabile indtægtskilder.

Vi tilskynder de unge til at træne engelsk med os samt til at samarbejde på tværs af køn for at fremme fællesskabsfølelse og motivation.

Vi underviser selv i byggeri, sundhed samt andre relevante emner, der er tilpasset projekterne. 

Vores tilgang er baseret på respekt for de lokale kulturer og traditioner, og vi tror på, at dialog og samarbejde er nøglen til bæredygtig udvikling og små økonomisk stabile samfund. Gennem vores projekter stræber vi efter at skabe et solidt fundament for fremtidige generationer, hvor flere -også dyr, har mulighed for at leve et sundt og værdigt liv.

Sammen med vores partnere i Danmark og Kenya arbejder vi ansvarligt på at fremme håb, lighed og bæredygtighed samt på at kvalitetssikre vores fælles bidrag til en bedre verden.

Tag kontakt

Har du spørgsmål om vores projekter eller ønsker at støtte vores arbejde? Kontakt os gerne for mere information.