Historien bag

Søren og Glennie voksede op i Them, Midtjylland, hvor gik på samme skole og også senere på efterskole -og deres forældre var gode venner.

Som voksne mødtes Søren og Glennie igen, da Søren ønskede at rejse med Glennies andet firma, GoKenya.dk. Denne genforening tændte en ild i dem begge; de delte en energirig passion for at skabe noget meningsfuldt, der kunne berige andres liv. I sommeren 2024 blev deres vision til virkelighed, da de på bare fem dage byggede et hus for og sammen med otte unge gadebørn. Dette hus skulle give dem et trygt sted at sove, beskyttet bag en lukket dør. Det var en stor succes.

Sammen med Masai-stammen opstod der lige efter en række innovative idéer, især inden for sundhed og byggeteknik. Glennies baggrund som sygeplejerske gav hende et ønske om at fjerne røg fra hytterne og reducere risiko for brandsår som hun delte med Søren. Søren kunne hurtigt med sin håndværkererfaring se hvordan disse idéer kunne realiseres. I samarbejde med Masai-stammens beslutningstagere blev der afdækket en motivation for, hvordan landsbyen kunne blive et sted for udvikling -der kunne bidrage til de 17 verdensmål.

Både de unge og de voksne i landsbyen, inklusive de vigtige "ældste", bakkede op om projektet. I løbet af jul og nytår 2024/2025 rejste vi tilbage til Kenya, og byggede videre på vores vision. Arbejdsansvaret mellem os er klar; Glennie havde ansvaret på det pædagogiske og sundhedsrelaterede felt, mens Søren tager sig af det byggetekniske overblik. Arbejdet er vi fælles om. Vi skiftes bare til at være chefer. Vi arbejder uden løn 4 måneder om året i organisationen.

Frivillige, der rejser med, bidrager også med arbejdskraft på projekterne. Nu i 2025 er der opført 30 kaminer med skorstene, og glæden er stor, hver gang hvid røg forlader skorstene i stedet for at fylde rum og lunger. Ideer blomstre, energien er høj og vi har nu et team Chimney der træner andre og ser ind i en fremtid, der med mere håb, sundhed, meningsfuldhed og muligheder for både unge og voksne i landsbyen. 

GoKenya Change er mere end blot et projekt; det er en bevægelse, der bygger bro mellem kulturer, og skaber bæredygtige løsninger for en bedre fremtid.

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte os?

Vi er altid klar til at hjælpe og besvare eventuelle spørgsmål, så tøv ikke med at sende os en besked.